Vaccination af hund

En vaccination gør det muligt at beskytte hunden imod flere sygdomme.

Vaccinationen medfører at hundens immunsystem bliver aktivt og danner forsvars­stoffer (antistoffer) mod sygdommene. Hvis den drægtige tæve er vaccineret som den skal, vil råmælken under normale forhold kunne beskytte hvalpene rimelig godt de første ca. 12-16 uger. Hvalpenes egne basisvaccinationer gives typisk ved 12 ugers alderen og ved 16 ugers alderen, da de først på det tidspunkt selv kan danne forsvarsstoffer. Mængden af beskyttende forsvarsstoffer falder med tiden. Derfor er det nødvendigt at genvaccinere hunden mindst en gang årligt. Alle danske hunde bør vaccineres mod hundesyge, smitsom leverbetændelse samt parvovirusinfektion. Derudover vil dyrlægen nogle gange vælge også at vaccinere mod kennelhoste, coronavirus, leptospirose og/eller rabies.


Hvalpens basisvaccination..
Almindeligvis vil hvalpens vaccinationsprogram være som følger:

1) Første basisvaccination ved 8 - 12 ugers alderen.

2) Anden basisvaccination ved 12-16 ugers alderen.
Hvis dyrlægen vurderer, at risikoen for at hvalpene bliver smittede er større end normalt, kan det være nødvendig at starte vaccinationsprogrammet før. Vaccinationerne ved 12 og 16 ugers alderen er da stadig nødvendige.

Sundhedsundersøgelse..
I forbindelse med enhver vaccination er det meget vigtigt, at dyrlægen først foretager en almindelig sundhedsundersøgelse. Hundens evne til at danne forsvarsstoffer er stærkt nedsat ved sygdom, stress og visse medicinpåvirkninger. Derfor bør kun raske hunde vaccineres. Hunden bør også have gennemgået en ormekur før vaccinationen, så hundens immunsystem ikke er "optaget" af en ormeinfektion.

Eventuelle bivirkninger ved en vaccination..
I sjældne tilfælde kan der komme bivirkninger i forbindelse med en vaccination. Hunden vil da typisk blive fysisk nedstemt og miste appetitten. Eventuelt kan der komme en mindre hævelse omkring vaccinationsstedet. Kontakt dyrlægen i tvivlstilfælde.
Årlige vaccination..

Idag er det muligt at beskytte hunden mod flere alvorlige sygdomme. Alle hunde bør en gang årligt vaccineres mod:

1) Hundesyge

2) Smitsom leverbetændelse

3) Parvovirusinfektion

Derudover vil dyrlægen nogle gange vaccinere mod en eller flere af følgende sygdomme:


4) Kennelhoste

5) Coronavirus

6) Leptospirose

7) Rabies.


Hundevaccine..


En hundevaccine indeholder dræbt eller levende svækkede virus/bakterier eller dele heraf. Vaccinen er behandlet på en sådan måde, at den ikke vil fremkalde sygdommen, men kun sætte hundens immunsystem i gang med at danne forsvarsstoffer (antistoffer) mod den pågældende sygdom. Det er dette princip man udnytter ved en vaccination.

Immunsystemet..
Groft set inddeler man immunsystemet som følger :

1) Uspecifik immunitet

2) Specifik immunitet.

Den uspecifikke immunitet er hundens medfødte forsvarssystem, som træder ikraft ved enhver infektion. Det virker dog ikke lige effektivt mod alle slags smitstoffer.
Ved at vaccinere mod f.eks. hundesyge er det muligt at lære hundens immunsystem, hvordan det skal lave antistoffer som er skræddersyet til at bekæmpe netop hundesygevirus. Det
princip kaldes derfor den specifikke immunitet. Mængden af specifikke forsvarsstoffer aftager med tiden, så for at holde immuniteten oppe på fuld styrke, bør hunden genvaccineres en gang årligt.

Maternelle antistoffer..

Hvis tæven er vaccineret korrekt, vil hendes råmælk (mælk produceret omkring fødselstidspunktet) indeholde beskyttende forsvarsstoffer. Disse forsvarsstoffer, som kaldes maternelle antistoffer, vil de første dage efter fødslen passere hvalpens tarmvæg for derefter at blive overført til blodbanen. Denne form for beskyttelse kaldes passiv immunisering. Hvis det er over seks måneder siden den drægtige tæve er blevet vaccineret, kan det være en god idé at få hende genvaccineret. Derved er man sikker på et højt indhold af maternelle antistoffer i råmælken.
Forsvarsstofferne beskytter hvalpene de første ca. 12 til 16 uger. Så længe hvalpene har et højt indhold af maternelle antistoffer, vil de blokere den fulde effekt af en vaccination. Derfor skal der basisvaccineres ad to eller måske tre gange.

Hundesyge..

Hundesyge forårsages af et virus som er beslægtet med menneskets mæslingevirus. Virus kan bl.a. smitte hunde, ræve og mink. Hundesyge er en meget smitsom sygdom, som findes over hele verden. Hundesygevirus trives fint også i det danske klima.
De første tegn vil dog oftest være høj feber samt forkølelseslignende symptomer - flåd fra næse og øjne. Senere kan optræde alvorlige mave-tarmbetændelse samt lungebetændelse. Nogle hunde vil udvikle permanente skader på nervesystemet. Disse hunde bør af dyreværnsmæssige grunde aflives.
Dyrlægen kan i nogle tilfælde stille diagnosen ved en specialundersøgelse af et slimhindeskrab. Der findes ingen midler mod hundesygevirus. Derfor er den årlige revaccination den bedste forebyggende behandling.

Smitsom leverbetændelse..

Smitsom leverbetændelse (Hepatitis) er en virussygdom som angriber leveren hos især unge hunde. Typisk får de høj feber, bliver i fysisk nedstemte, får bugsmerte, opkast og appetitløshed. Nogle gange kan ses punktvise blødninger i mundslimhinden. Dødeligheden er meget stor. Lidelsen er sjælden, men alligevel tilrådes en årlig revaccination.

Parvovirusinfektion..

Parvovirusinfektion forårsages af et parvovirus, som kun angriber hunde. Sygdommen rammer især hvalpe, unghunde og gamle hunde. Parvovirus er et meget hårdført virus som kan overleve i miljøet i meget lang tid. Smitten spredes oftest via virusholdig afføring.
Dødeligheden blandt ikke-vaccinerede hunde er høj.
Parvovirus er særdeles udbredt. Alle hunde bør genvaccineres en gang årligt.

Kennelhoste..

Kennelhoste (infektiøs tracheobronkitis) kan komme fra flere vira og bakterier. De vigtigste er parainfluenzavirus og bakterien bordetella bronchiseptica. Kennelhoste giver typisk irritation i luftrøret med en ru og tør hoste. Hvis der ikke tilstøder lungebetændelse vil hunden normalt blive rask efter nogle ugers forløb. Evt. vil dyrlægen ordinere hostestillende medicin. Da kennelhoste er en sygdom med mange årsager giver vaccinationen kun en delvis beskyttelse.

Coronavirus..

Coronavirus er meget smitsom, men normalt ikke specielt farlig for hundene. Virus spredes via afføringen fra smittede hunde. Smitteoptagelsen sker gennem munden. Symptomerne kan bl.a. være diarre med lidt blod i. Hvis en coronavirus-infektion kommer samtidig med en parvovirus-infektion kan infektionen være meget alvorlig, ellers ikke. Dyrlægebehandling kan komme på tale, men langt de fleste hunde bliver raske efter ca. en uges tid.
Dyrlægen vil i specielle tilfælde give en forebyggende vaccination.

Leptospirose..

Leptospirose skyldes nogle bakterier. De vigtigste er Leptospira Icterohæmorrhagia (som giver Weils syge) og
Leptospira canicola. Den førstnævnte er meget farlig og et angreb er ofte med dødelig udgang. Symptomerne er typisk høj feber, fysisk nedstemthed, opkast, smerter i bugen og blødende slimhinder. Ofte forekommer der alvorlige lever- og nyrelidelser.
I Danmark optræder sygdommen heldigvis sjældent. Ved rejse til Norge og Sverige skal hunden være vaccineret mod leptospirose.

Rabies..

Rabies (hundegalskab) skyldes et rhabdovirus som kan smitte alle varmblodede dyr (og dermed også mennesker). Rabiesvirus overføres oftest ved bid og bliver dernæst ført til centralnervecystemet, hvor det opformeres. Senere findes virus i spytkirtlerne.
Symptomerne kan være forskellige, men oftest ses en ejendommelig ændret adfærd, nervøsitet og/eller lammelser. F.eks kan der tilstøde lammelse af svælgmuskulaturen, som medfører at dyret vil savle. Angrebne dyr skal ifølge loven straks aflives.

I Danmark kan der fra tid til anden optræde rabies hos smittede ræve der krydser grænsen sydfra. Der er også påvist rabies hos flagermus.
Vaccination mod rabies kan komme på tale i Danmark, men der er for tiden ikke nogen lov om det.

Hvis hunden skal med til udlandet er det påbudt at den er vaccineret mod rabies. Vaccinationen skal gives mindst 30 dage før afrejse og er gyldig i et år. Nogle lande har endnu mere restriktive regler. Kontakt derfor dyrlæge mindst et halvt år før forventet afrejse